DET KOSTER JYSK SNERYDNING PÅ SJÆLLAND …
|Vinteren er nær – hvis man kigger på kalenderen. Men uden for mærker vi stadig temperaturer over 10 grader … og vi er medio november, håndboldsæsonen er i gang, og 1. divisionsholdet fra AGF kan stadig spille på græs uden at investere i snerydning.
Trods alt er der stadig rigtig mange der nu er igang med at indhente snerydningstilbud til den kommende sæson. For væk, det skal sneen når den kommer, og gerne tidligt om morgenen inden vi star op. Men kigger man på snerydningstilbud – hvordan bliver en opgave prissat?
Selvom snerydning og saltning er relativt lige til, så er der forskellige faktorer der spiller ind, når der skal afgives tilbud. Bl.a. spiller disse omstændigheder en rolle: Geografi (er I en boligforening i Aarhus eller på sjælland f.eks.), størrelse på arealet der skal vedligeholdes, håndrydning eller maskinrydning og udfordringer, der kan være i forbindelse med automatiske porte/låse. Her følger først et par oplysninger omkring priser på snerydning samt et par råd om, hvad du kan gøre, for at få prisen ned. Det skulle jo nødigt udarte sig til en Aarhus-historie for de indvolverede!
Priser på snerydning på f.eks. Sjælland sættes alt efter, hvilket firma du kontakter. Nogle bruger pr. gang priser – hver gang de har saltet og sneryddet sendes en regning. Saltningsprisen er som oftest den mindste. Det antages at der på en sæson saltes ca. 35 gange og sneryddes ca. 10.
Nogle firmaer fakturerer et fast beløb for hver sæson – det er rigtig godt for kunden, da budgettet så er fastlagt og ikke en ubekendt faktor. Det er dog ikke alle firmaer der tilbyder denne løsning … for der vil altid kun være én vinder. Har det været en hård sæson med en masse sne og frost, kan udkaldene ha’ været mange for den givne leverandør. Har leverandøren haft massevis af fastpriskontrakter, er der blevet sat en masse penge til og konkurs kan måske være det eneste der er mulighed for.
Hvis leverandøren tilmeld har ydet et godt stykke arbejde – Er det så ikke ærgerligt, at I skal finde en ny leverandør pr. næste sæson? Overvej derfor nøje.
Den geografiske placering er et eller andet sted altafgørende for prisen. Hvis det er en leverandør i nærheden med pladser rundt om dig, får du sat en rigtig skarp pris – det kan du være sikker på – hvorimod, hvis intet er i nærheden af dig, så vil prisen automatisk være lidt højere pga. kørsel og afvigelse fra leverandørens faste rute. Ruterne bliver planlagt ned til mindste detalje.
Derudover sætter mange leverandører deres priser på snerydning på Sjælland deres priser efter hvor mange kvadratmeter et givent areal er. Det er logisk sans, at jo større et areal er, jo højere pris … men der kan sagtens være tilfælde, hvor to pladser med henholdsvis 1000 m2 og 500 m2, kan koste det samme. Hvis den på 500 m2 indeholder
50 meter fortov og den på 1000 m2 ikke har noget håndrydning. Fortove tages ofte separat af små ”fortovshold”, der udelukker kører dem.
Mange har måske en forestilling om, at jo større maskine der rydder sne, desto højere er prisen også … men sådan er det faktisk ikke. Mange udarbejder tilbud på snerydning også efter timeforbrug. Har du en større maskine til en stor plads, går det oftest hurtigere at blive færdig med opgaven.
Et par råd du kan tage til overvejelse, hvis du vil spare lidt på regningen til glatførebekæmpelse:
1) Overvej om du selv kan stå for håndrydningen.
– Er det en lille trappe eller en hovedindgang på få m2, som du selv kan tage, så gør det. Ofte vil prisen være rigtig høj for at få ordnet indgange / fortove. Du kan ofte spørge din leverandør, hvis du nu tegner en kontrakt, om de vil stille en beholder med salt til rådighed som du selv kan bruge af ..
2) Sikr dig, at din leverandør kører i nærheden! Spørg gerne hvor… så er du sikret på, at din pris er OK.
3) Har du automatiske porte eller låse … så stol på din leverandør og gi’ nøglen, så han/hun har ubegrænset adgang og kan foretage snerydning eller saltning på alle tidspunkter af døgnets 24 timer.
4) Sørg for at dine priser indeholder salt og dette ikke kommer som en ekstraudgift
5) Ligegyldigt hvor meget du ønsker at sparre – så hænger kvaliteten ofte sammen med prisen. Så hvis du vil have det i top, så pas på med ikke at stille for store krav og pres prisen. Men lyt til din leverandør og lad ham lytte til dig. Vil du have vagttelefon, et brev i postkassen hver gang der er foretaget noget eller andet ? Så
bed om det!
Held og lykke med snerydningen foran håndboldhallen og i Aarhus’ gader samt på AGF anlægget til fodbolden i år